Hvad er Google Ads
Hvad er Google Ads
Google Ads, tidligere kendt som Google AdWords, er en online annonceringsplatform udviklet af Google. Den blev lanceret i 2000 og gør det muligt for virksomheder at vise annoncer på Google og andre Google-ejede platforme. Google Ads fungerer på en Pay-Per-Click (PPC) model, hvor annoncører kun betaler, når en bruger klikker på deres annonce.
Platformen tilbyder tre hovedtyper af annoncer, som jeg vil gennemgå længere nede:
Søgenetværket, Displaynetværket og Videoannoncering.
Hvad koster Google Ads
Hvad koster Google Ads så egentligt?
Prisen for at annoncere med Google Ads varierer meget afhængigt af branchen og de specifikke søgeord, du vil målrette. Generelt ligger den gennemsnitlige pris pr. klik mellem 7-18 kroner. De mest kostbare søgeord kan dog nå op på omkring 300 kroner eller mere pr. klik. Disse høje klikpriser ses ofte i sektorer med intens konkurrence og høj kundeværdi, som f.eks. forsikring og juridiske tjenester. Derfor er det essentielt at udvikle en strategi, der afvejer udgifterne mod det potentielle afkast.
Hvad indeholder Google Ads
Der er grundlæggende tre effektive måder at benytte Google Ads til at nå ud til potentielle kunder. Søgenetværket (Google Search), Displaynetværket (Google Display) og Videoannoncering (YouTube Ads).
Google Search
Søgenetværket
Søgenetværket, også kendt som Google Search, er en af de mest effektive måder for virksomheder at nå deres målgruppe online. Det giver mulighed for at vise annoncer direkte i søgeresultaterne, når potentielle kunder søger efter specifikke søgeord, der er relevante for virksomhedens tilbud. Google Search er det mest kendte element af Google Ads, og de fleste har nok bemærket, at de første resultater på en Google-søgning ofte er sponsorerede annoncer. Dette er i sin simpleste form et eksempel på Google Search.
CPC (Pris per Klik): En central del af Google Search-annoncering er CPC, som står for Cost Per Click eller pris per klik. Dette betyder, at virksomheder betaler kun, når en bruger klikker på deres annonce. CPC-prisen kan variere baseret på konkurrencen om søgeordene og annoncens relevans.
Google Shopping
For e-handelsvirksomheder er Google Shopping en kraftfuld del af Søgenetværket. Det tillader virksomheder at vise produkter direkte i søgeresultaterne, ofte med billede, pris og titel. Dette hjælper potentielle kunder med at foretage hurtige beslutninger baseret på visuel information. Optimering af Google Shopping-annoncer involverer produktfeedets kvalitet og relevans samt budstrategier for at maksimere synlighed og klik.
For at opnå succes i Google Search er det vigtigt at fokusere på specifikke søgeord, relevant annoncetekst og landingssider, der matcher brugernes intentioner. Kontinuerlig overvågning og justering af budstrategier og søgeord er afgørende for at opretholde effektivitet og ROI (Return on Investment). Samlet set tilbyder Søgenetværket virksomheder en målrettet og målbar måde at forbinde med potentielle kunder på
Google Display
Google Display er en del af Google Ads, der giver mulighed for at nå ud til potentielle kunder gennem visuelle annoncer på tværs af millioner af websites, apps og videoer uden for Googles egen platform.
CPM (Pris per tusinde): Prisen afregnes pr. 1000 visninger (CPM), hvilket gør det ideelt til bred eksponering. Google Display hjælper til at vise visuelle annoncer til brugere, som ikke nødvendgivis aktivt søger efter et specifikt produkt eller service, men som kan få vækket deres interesse gennem eksponering af tekst-, billede-, video- og responsive annoncer.
Brand Awareness og Omkostningseffektivt: Google Display er ideel til at øge brandbevidstheden ved at eksponere din virksomhed, dit produkt eller din service over for en bred vifte af potentielle kunder gennem gentagne visninger. Ved hjælp af CPM (cost-per-thousand impressions) betalingsmodellen kan man desuden få bred eksponering til en lav pris, hvilket gør det til en omkostningseffektiv løsning for visse situationer.
Youtube Ads
YouTube Ads giver dig mulighed for at nå ud til din målgruppe med videoannoncer på Youtube, hvilket åbner for en enorm eksponeringsmulighed.
CPV (Cost Per View): På YouTube Ads er betalingsmodellen således at, annoncører kun betaler, når en seer vælger at se deres videoannonce i en vis længde. Dette giver en omkostningseffektiv måde at nå ud til målgruppen og sikre, at budgettet bruges effektivt på engagerende videoindhold. Hvornår en visning tælles afhænger af videoens længde og brugernes interaktion med annoncen.
Da hovedparten af dit budget sandsynligvis vil blive allokeret til annoncering via Google Search, vil vi primært fokusere på dette i de følgende afsnit
Hvad er Google Ads Annonceauktion
Google Ads annonceauktionen fungerer som et virtuelt auktionshus, hvor annoncører konkurrerer om placeringer til deres annoncer på Google’s søgeresultater. Når en bruger søger på Google, afholdes der en annonceauktion for de betalte søgeresultater. Her byder annoncører på at få deres annoncer vist. Højere bud kombineret med annoncens relevans og kvalitet afgør, hvornår og hvor annoncerne vises. For eksempel, hvis nogen søger efter “nye sko”, vil annoncører, der byder højt på dette søgeord og har relevante annoncer, have større chance for at blive vist øverst i søgeresultaterne..
I annonceauktionen påvirker flere faktorer din placering og pris. Udover dit bud vurderes også din annoncerelevans og effektiviteten af dine annonceudvidelser. Det betyder, at selvom din konkurrent byder højere, kan du opnå højere placeringer og lavere klikpriser ved at have mere relevante annoncer, søgeord og effektive annonceudvidelser.
Læs mere HER
Hvad er Google Ads Klikpriser
Under auktionen for ens annonce er der tre afgørende faktorer, der bestemmer ens klikpris samt placering på en given søgning. Dett er Quality Score, Ad Rank og Budgivning.
Quality Score
Quality Score er afgørende i Google Ads og påvirker direkte dine annoncepræstationer. Det måler, hvor relevant dine søgeord, annoncer og landingssider er i forhold til brugernes søgninger. En høj Quality Score øger dine chancer for bedre placeringer og lavere omkostninger per klik. Denne vurdering, som spænder fra 1 til 10, baseres på en kombination af flere faktorer. Oplevelsen på ens landingsside, Annoncens relevans i forhold til søgeordet, Relevansen af destinations-URL’en i forhold til søgeordet og Forventet klikrate
Læs mere om Quality score HER
Ad Rank
Ad Rank bestemmer, om dine annoncer vises, og hvor de placeres i forhold til andre annoncer. Ad Rank beregnes ved hver auktion baseret på din konkurrence, konteksten af søgningen og kvaliteten af dine annoncer. Ad Rank baseres på 6 følgende faktorer:
Dit bud: Det maksimale beløb, du er villig til at betale pr. klik.
Annonce- og landingssidekvalitet: Relevans og nytte af din annonce og landingsside.
Ad Rank-grænser: Der eksistere et minimumskrav for at kunne vise annoncer.
Konkurrence: Ad Rank-forskelle mellem konkurrerende annoncer.
Søgekontekst: Brugersøgetermer, placering, enhedstype og tidspunkt.
Forventet effekt af annonceudvidelser: Ekstra information som telefonnumre eller links.
Eksempel med Ad Rank:
Antag 7 forskellige annoncører har følgende Ad Ranks:
80, 50, 30, 10, -10, -30, og -35. Hvis minimum Ad Rank er 0, vises de sidste tre ikke. For at vise annoncer øverst kræves en Ad Rank på mindst 40, så kun de første to vises over søgeresultaterne. Annoncer med 30 og 10 vises længere nede.
Læs mere om Ad Rank HER
Budgivning (Pris pr. Klik)
Den faktiske CPC (klikpris) er ofte lavere end din maksimale CPC, fordi du i Google Ads-auktionen kun betaler, hvad der kræves for at opfylde Ad Rank-tærsklerne og slå konkurrenten lige under dig. Hvis der ingen konkurrenter er lige under dig, betaler du kun minimumsprisen. Bemærk, at din faktiske CPC kan overstige din maksimale CPC, hvis du bruger Enhanced CPC eller budjusteringer.
Læs mere om Pris pr. klik HER
Er Google Ads dyrt
“Er Google Ads dyrt”. Et spørgsmål mange Google Ads konsulenter har fået gennem tiden. Når det kommer til effekten af ens investering, er Google Ads blandt de mest effektive og dermed billigste marketingskanaler. Dette skyldes, at Google Ads retter sig mod brugere, der aktivt søger efter produkter eller tjenester, og dermed er tættere på at foretage et køb.
Google Ads prisudvikling
Prisen på Google Ads udvikler sig konstant og påvirkes af mange faktorer som øget konkurrence og ændringer i brugeradfærd. Over tid er priserne på Google Ads generelt steget, da flere virksomheder ser værdien i at være synlige på Googles platform. Som tommelfingerregel kan man regne med, at Google Ads priser stiger med omkring 10% årligt på grund af inflation. Uforudsigelige omstændigheder kan også påvirke Google Ads priser, som set med TEMU’s indtræden på det danske marked, der fik priserne til at stige voldsomt. Det er derfor vigtigt for virksomheder at overvåge prisudviklingen for Google Ads nøje og justere deres budgetter og strategier for at sikre, at de får mest muligt ud af deres annonceringsinvestering.
Er Google Ads billigere end andre kanaler
Google Ads er kendt som en af de mest effektive marketingkanaler, hvilket også gør den til en af de mest omkostningseffektive løsninger for mange virksomheder. Det skyldes primært, at Google Ads fungerer som en low-funnel aktivitet, hvor brugerne typisk er længere fremme i købsprocessen og dermed mere købsklare sammenlignet med andre markedsføringskanaler.
Google Ads fordele og FAQ’s
Nedenfor har jeg opstillet en opsamling på Hvad er google Ads. Herunder Fordelene ved at bruge Google Ads samt nogle FAQ’s
Hvad er Google Ads fordele
Købeklare kunder
En af de største fordele ved Google Ads er muligheden for at nå ud til kunder, der allerede er købeklare og aktivt søger efter dit produkt eller din service. Med Google Ads kan du præcist målrette dine annoncer til dem, der har vist interesse for det, du tilbyder, hvilket betydeligt øger chancerne for konverteringer. Det er dog vigtigt at sikre, at dit indhold og dine potentielle kunders søgninger stemmer overens for at opnå de bedste resultater.
Betal kun for besøgende kunder
Betal kun for besøgende kunder.
Med Google Ads betaler du kun, når folk klikker sig ind på dine annoncer. Dette betyder, at du kun betaler for potentielle kunder, der allerede har vist interesse for dine produkter eller tjenester. I stedet for at betale for at vise dine annoncer til et bredt, men måske uinteresseret publikum, fokuserer Google Ads på at levere dine annoncer til personer, der aktivt søger efter det, du tilbyder.
Bestem kunders landingsside
Med Google Ads-kampagner kan du selv bestemme, hvilken landingsside potentielle kunder skal føres til. Det er derfor afgørende, at denne side er optimeret for brugeroplevelse, stemmer overens med kundernes intentioner og er designet til at konvertere besøgende til kunder. Her kommer synergien mellem Google Ads og SEO virkelig til sin ret. En veloptimeret landingsside forbedrer annoncers ydeevne og øger chancen for konverteringer betydeligt.
Målrettet annoncering
Google Ads giver mulighed for at målrette dine annoncer mod specifikke målgrupper. Det er muligt at vælge at vise ens annoncer baseret på faktorer som demografi, geografi, interesser og søgeadfærd. Dette betyder, at ens annoncer når de mest relevante kunder, hvilket øger chancerne for konvertering markant. Dette er blandt andet fordelagtigt for lokalt orienterede virksomheder, da du nemt kan sikre, at dine annoncekroner kun bruges på at nå ud til potentielle kunder i dit område.
Øjeblikkelig synlighed
Mens SEO kan tage måneder at vise resultater, giver Google Ads dig øjeblikkelig synlighed på søgeresultatsiderne. Denne øjeblikkelige eksponering er blandt andet værdifuld, hvis du ønsker at promovere en tidssensitiv kampagne eller markedsføre en kommende begivenhed. Dette gør Google Ads til et uundværligt værktøj for virksomheder, der ønsker at opnå hurtige og effektive markedsføringsresultater, forudsat at din hjemmeside og dit formål med Google Ads er veldefineret.
Bestem selv prisen
Med Google Ads har du fuld kontrol over dit budget. Du kan sætte et dagligt budget og kun betale, når nogen klikker på din annonce (Pay-Per-Click, PPC). Med andre ord, så kan du set bestemme hvor mange penge du gerne vil bruge på Google Ads.
Målbare resultater
En af de mest betydningsfulde fordele ved Google Ads er, at alle resultater er målbare. Du kan spore klik, visninger, konverteringer og en bred vifte af andre metrikker, hvilket giver et dybdegående indblik i effektiviteten af dine kampagner. Det er dog vigtigt ikke at stole blindt på disse data, men derimod at evaluere dem i forhold til den faktiske indvirkning på din virksomheds bundlinje. Dette er en afgørende overvejelse, som mange specialister og især større bureauer kan overse.
Retargeting muligheder
Google Ads giver også mulighed for retargeting, hvilket betyder, at du kan vise annoncer til personer, der allerede har besøgt din hjemmeside. Dette hjælper med at holde din virksomhed top-of-mind og kan øge chancerne for, at tidligere besøgende vender tilbage og foretager et køb.
Støtte til SEO-strategi
Google Ads og SEO arbejder bedst i synergi. Mens Google Ads kan give øjeblikkelig trafik, hjælper SEO med at opbygge langsigtet organisk synlighed. Data fra dine Google Ads-kampagner kan også give værdifuld indsigt i hvilke søgeord og annoncer, der konverterer bedst, hvilket kan styrke din SEO-strategi.
Google Ads FAQ
Hvorfor stiger priserne på google Ads?
Prisen på Google Ads ændrer sig konstant, blandt andet på grund af øget konkurrence og brugeradfærd. Generelt kan man regne med at priserne for Google Ads stiger med omkring 10% årligt på grund af inflation.
Uforudsigelige faktorer, som TEMU’s indtræden på det danske marked, kan også påvirke priserne.
Er Google Ads relevant for alle
Google Ads kan være en effektiv platform for mange virksomheder, men det er ikke nødvendigvis relevant for alle. For eksempel, små virksomheder med meget begrænsede budgetter kan finde det vanskeligt at konkurrere mod større annoncører. Nichevirksomheder, som henvender sig til en meget specifik målgruppe, kan også opleve, at deres annoncering ikke giver det ønskede afkast. Desuden, hvis din virksomhed ikke har en veloptimeret hjemmeside, kan investering i Google Ads resultere i spildte markedsføringskroner. Derfor er det vigtigt at overveje din virksomheds unikke behov og ressourcer, før du beslutter dig for at bruge Google Ads.
Hvorfor bruge Google Ads?
Google Ads er blandt de mest omkostningseffektive løsninger til online markedsføring. Denne platform giver virksomheder mulighed for at målrette deres annoncer mod specifikke søgeord, der er relevante for deres produkter og tjenester, hvilket øger chancen for, at interesserede brugere klikker på annoncen.
Er Google Ads gratis?
Mange virksomheder, især mindre og nystartede, overvejer, om Google Ads er gratis at bruge. Det korte svar er nej, Google Ads er ikke gratis. Google Ads er en betalt annonceringsplatform, hvor du betaler for at få dine annoncer vist på Googles søgemaskine og andre Google-netværk.
Hvad er forskellen på Google Ads og SEO?
SEO (Søgemaskineoptimering) fokuserer på at forbedre en hjemmesides placering i søgeresultaterne gennem organiske metoder. Google Ads er betalt annoncering, hvor virksomheder betaler for at få deres annoncer vist øverst i søgeresultaterne.
Hvor længe går der før annoncer vises i Google?
Normalt bliver annoncer gennemgået inden for 1 hverdag. Der kan dog i visse tilfælde gå længere tid, hvis annoncen kræver en mere omfattende gennemgang. Husk at tjekke din annonces status, hvis den har været under gennemgang i over 2 hele hverdage. Du kan godt regne med at de fleste annoncer vil blive vist indenfor et par timer.
Kan jeg selv lave mit Google Ads?
Man kan sagtens lave Google Ads helt selv. Det kræver dog en vis viden og ekspertise for at opnå gode resultater. Google Ads kan være kompleks at navigere uden grundig forståelse af annoncering, søgeordsanalyse og målretning.
Jeg kan anbefale denne video fra Google Specialisten, som guider dig gennem oprettelsen af en Google Ads-konto og hvordan du laver din første annonce fra starten af.
Kan jeg få rabat på Google Ads?
Som hjælp til at komme godt i gang med Google Ads, giver Google dig 3.000 kr i annoncekredit, når du har brugt dine første 3.000 kr.
Google Ads Bureau vs. Google Ads Freelancer?
Der er både fordele og ulemper ved at vælge mellem bureauer og freelance konsulenter inden for Google Ads. Et bureau kan tilbyde forskellige kompetencer, men du risikerer løbende at få tildelt en ny medarbejder, som ikke har erfaring med din hjemmeside eller Google Ads. Desuden har bureauer ofte høje timepriser, typisk mellem 900-1300 kr.
Google Ads freelance specialister, som mig selv, kan oftest tilbyde laver priser samtidig med at du er garanteret, at det altid er den samme person, der er ansvarlig for din Google Ads-konto.
Få kunder med Google Ads
Jeg har haft fornøjelsen af at arbejde med en bred vifte af virksomheder fra forskellige brancher, herunder Bedemand H.J. Madsen, Loppebørn Deluxe, FirmagaverOnline.dk, Negocio Konnect og andre. Uanset din branche kan jeg skræddersy en Google Ads-strategi til dine behov og mål. Ønsker du et uforpligtende tilbud?